Thermoblock eller kedel i espressomaskinen?

Espresso laves med vand, der er omkring 90 til 96 grader varmt, og som presses gennem kaffen under tryk. Er vandet for koldt, bliver kaffen sur og tynd. Er det for varmt, bliver den bitter og brændt. Samtidig skal maskinen kunne lave damp til mælkeskum, og damp kræver langt højere temperatur end brygning, over 100 grader. Det er den dobbelte opgave, der gør, at producenterne har fundet forskellige løsninger.

De fire hovedtyper er thermoblock, enkelt kedel, varmeveksler og dobbelt kedel. Jo længere ned ad listen, jo mere stabil og jo dyrere bliver maskinen, og jo mere kræver den af dig. For de fleste hjem er de to første mere end nok. Her er, hvad de hver især gør.

En thermoblock er en lille metalblok med en kanal inde i, og en varmespiral som opvarmer blokken. Vandet pumpes gennem kanalen og bliver varmet op på vej igennem. Der er ikke noget vand, der står og venter, så maskinen er klar meget hurtigt. De'Longhi Dedica EC685 har ifølge produktsiden en indbygget thermoblock, der gør den klar til at brygge efter 30 til 40 sekunder, og dampen er klar yderligere et kort stykke tid senere.

Fordelene er hurtig opstart, lille størrelse og lavere pris. Ulemperne er, at temperaturen kan svinge lidt mere, fordi blokken har lille varmemasse, og at damp til mælk typisk er svagere end i større maskiner. Det passer fint til dig, der laver en eller to kopper ad gangen. Vil du se en direkte sammenligning med en anden populær maskine, så læs Sage Bambino Plus mod De'Longhi Dedica.

En kedel er en beholder med vand, som opvarmes og holdes på en temperatur. Modellen med en kedel bruger den samme beholder til både brygning og damp. Gaggia Classic E24 har en kedel i messing, som ifølge produktsiden er 25 procent større end på tidligere modeller, og bryggehovedet er også i messing. Messing er et metal, der holder godt på varmen og fordeler den jævnt, og derfor bruges det i bryggehoveder.

Fordelen er, at en stor kedel har mere varmemasse og dermed en mere stabil temperatur, og at den kan levere kraftigere damp. Ulempen er, at du skal vente længere. Mange anbefaler, at du lader en kedelmaskine varme op i omkring et kvarter, før du laver kaffe, så hele bryggehovedet er varmt. Og fordi én kedel skal skifte mellem bryggetemperatur og damptemperatur, må du vente et øjeblik efter dampning, før du laver næste espresso.

Maskiner med varmeveksler har en stor kedel til damp og et rør, der løber gennem kedlen, så bryggevandet bliver varmet op på vej. Det gør det muligt at brygge og skumme mælk samtidig, men temperaturen styres mere med fingerspidsfølelse, fordi vandet i røret kan blive for varmt, hvis maskinen står stille. Brugere kender det som at skylle lidt vand igennem, før de brygger.

En maskine med dobbelt kedel har en kedel til brygning og en kedel til damp, og begge kan sættes til hver sin temperatur. Det er den mest stabile løsning og den, der bruges i de dyreste hjemmemaskiner. Den fylder meget, vejer meget og koster derefter. Til de fleste hjem er den overkill, men den er værd at kende, hvis du bliver så grebet, at du vil bygge et kaffehjørne.

Ud over temperatur påvirker opvarmningen, hvor ensartet hver kop bliver. En maskine, der holder vandet på nøjagtig samme temperatur hver gang, giver mere gentagelige resultater, og det er en stor hjælp, når du skal finde den rigtige malegrad. Mange moderne maskiner har derfor styring af temperaturen. Sage Bambino Plus har ifølge produktsiden automatisk kontrolleret temperatur, så bryggetemperaturen er korrekt, og den øger vandtrykket gradvist i starten af brygningen.

Det er dog ikke maskinens opvarmning alene, der afgør smagen. En god kværn, friske bønner og den rigtige dosis betyder mere end forskellen på thermoblock og kedel. En billig maskine med en god kværn slår ofte en dyr maskine med en dårlig. Læs guiden til kaffekværne til espresso og filter, før du bruger alle pengene på maskinen.

Kalk er fjenden for alle varmesystemer. I en thermoblock sætter kalk sig i de smalle kanaler og kan til sidst stoppe dem, så maskinen får lavere tryk og langsommere gennemløb. I en kedel lægger kalk sig som belægning på bunden og på varmelegemet og gør opvarmningen langsommere. Begge dele kan du forebygge med regelmæssig afkalkning og med filtreret vand, hvis dit vand er hårdt. Se guiden til afkalkning og vedligehold og guiden til vandfilter.

Maskiner med en stor messingkedel kan som regel holde i mange år, fordi dele kan skiftes, og messing tåler både varme og tryk. Thermoblocks er ofte vedligeholdsfrie i det daglige, men kan være dyrere at reparere, hvis blokken stopper til. Spørg altid om reservedele og garanti, før du køber, og læs, hvad producenten skriver om afkalkning.

Rækkefølgen betyder noget. Brug den samme rutine hver gang, så får du ens kopper. Tænd maskinen, og lad den nå op på temperatur. Skyl vand igennem bryggehovedet uden kaffe, så filterholderen og koppen bliver varme. Sæt kaffen i, og træk espressoen. Skum først mælken bagefter, fordi maskinen skal skifte til højere temperatur til damp, og det tager et øjeblik.

Skal du lave to kopper, så træk begge espressoer først, og skum mælken til sidst. Skummer du mælk mellem de to kopper, får den anden espresso en anden temperatur end den første, og det kan du smage. Du kan også lade lidt vand løbe igennem, når maskinen har dampet, så bryggehovedet kommer ned på bryggetemperatur, før næste kop. Det er en lille detalje, men den gør kopperne mere ens.

Maskiner med messingkedel og tungt bryggehoved elsker tålmodighed. Tænd dem i god tid, og lad filterholderen sidde i bryggehovedet, mens maskinen varmer op, så metallet bliver gennemvarmt. Det giver en jævn temperatur fra første kop. Har du en maskine med en kedel, der både skal brygge og dampe, så brug samme rækkefølge som ovenfor: først espresso, så damp.

Når du har dampet, er kedlen varmere, end den skal være til brygning. Lad lidt vand løbe gennem bryggehovedet, til temperaturen er kommet ned, før du brygger igen, ellers brændes næste espresso let. Det lyder som meget, men det bliver en vane på få dage, og så tænker du ikke over det. De fleste, der opgiver en kedelmaskine, gør det fordi de ikke kender rutinen.

• Hvor mange kopper laver jeg i en almindelig morgen? Én til to kopper passer til thermoblock. Fire og flere peger mod en større kedel.
• Laver jeg mælkedrikke? Så se efter dampens kraft og efter, om maskinen har en dampdyse, du kan bruge, eller en automatisk mælkeskummer.
• Hvor meget plads har jeg? Thermoblock-maskiner er ofte smalle, mens kedelmaskiner er højere og tungere.
• Er der reservedele? Spørg efter pakninger, bruserplade og filterkurve, så maskinen kan holdes i gang i årevis.
• Har jeg en god kværn? Hvis ikke, skal en del af budgettet gå til den.

Er du stadig i tvivl, så prøv at skrive tre ting ned: hvor meget du vil bruge, hvor mange kopper du laver, og hvor meget tid du vil bruge på rutinen. Det giver som regel et klart svar. Mange begyndere ender med en maskine med thermoblock og er glade for den, mens andre opdager, at de gerne vil bruge tid på håndværket og vælger kedlen. Begge dele er et godt valg, så længe du kender forskellen.

• Du vil have kaffe hurtigt og uden fuss: vælg en maskine med thermoblock og en indstilling, du kan stole på.
• Du vil lære håndværket og have stabil temperatur: vælg en maskine med en kedel i messing, og regn med en kort opvarmning.
• Du laver mælkedrikke hver dag: kig efter kraftig damp eller automatisk mælkeskum, som på Bambino Plus.
• Du har et stort budget og vil have det bedste: se på varmeveksler eller dobbelt kedel, men sæt kværnen først.

Vil du have et sammenligningsgrundlag, så start med at tænke på, hvor mange kopper du laver, og hvor meget tid du har om morgenen. Resten falder på plads. Har du ikke besluttet dig for, om du vil have en maskine med håndtag, kan du se forskellen i sammenligningen af fuldautomat og espressomaskine med håndtag.